Gruppe Seks i naturen

 Hvad kan vi få melormene til at spise? "Amerikanske og kinesiske forskere bidrager med ny viden i plasticforureningen i verdenshavene anses som en af verdens største miljøkatastrofer …" (Sand, 2015)   Læs mere Vi forsøgte os med et stykke flamingo på 2x3 cm og 1 cm tyk. x Dag 2. Første melorm er i. Dag 4. Næsten spist Efter 4 hele dage er flamingo stykket spist helt op. Vi prøvede også med plastik De gnavede i det men spiste det ikke. Forsøg med et fugle hoved, fundet i naturen, i begyndende forrådnelses proces.... x En enkelt melorm prøvede men resten holdt sig langt væk. Efterfølgende fløj en fugl ind i vinduet og døde den forsøgte vi os også med. Dag 1 Efter få minutter var de godt igang Efter 15 timer Efter 2 døgn Efter 2 ½ døgn er den afpillet Litteratur: Sand, M. (2015, 4. oktober). Melorme kan æde plastikaffald.  Netnatur.dk.                         https://www.netnatur.dk/melorm-kan-aede-plastikaffald/

 Opfølgning på plantehold Vi forsøgte os med gendyrkning af tomater og agurker, ved at lægge skiver af disse i jord og herefter vande dem hver anden dag. Efter 9 dage var tomatplanten blevet 3 cm. Agurken kom aldrig op. 

  KOGLER Forskellige kogler vi har fundet med borgerne med Autisme spektrum forstyrrelser. Kogler fra rødgran. En lukket og en åben. Den lukkede vil vi prøve at få til at åbne sig. Se hvor lang tid det tager inde i varmen, og hvad der er “gemt” inde i den. Det tog 4-5 dage så var koglen åben og vi kunne ryste frøene ud af koglen. Vi har forsøgt at plante nogle af frøene, der er endnu ikke sket noget......

Perspektivering på dyrehold 1. (Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyrehold?) Ny viden: Vi havde nærmest ingen viden om melorme før dyreholdet. Valget faldt dengang på melorme, da de på forholdsvis kort tid gennemgik forvandlingsprocesser i deres livscyklus. Det tiltalte os, da det holder motivationen oppe hos målgruppen (primært børnehavebørn), men også hos os. Vi har bevidst ikke sat os ind i billedmateriale omkring de forskellige forvandlingsstadier, da det øgede spændingen og skærpede blikket på løbende forandringer af larven. Fordelen er, at vi holder os lidt på lige fod med børnene i denne proces, da vi ikke ved meget mere end dem og derfor iagttager og får en rigtig god indbyrdes dialog om det vi ser og det vi forventer at se/vil ske. Etableringen af dyreholdet i børnehaven har givet os en øget bevidsthed/erkendelse af dyrs virkning på børn. De er begejstrede og synes de er nuttede og er meget optaget af, at se på dem. Det overrasker os, at dyrene danner et fælles

Tenebrio Molitor Melormene har nu boet en uge i børnehaven og vi vil i det følgende se tilbage på den forgangne uge og fortælle lidt om vores fremtidsplaner. Dag 3, pasning af ormene: Børnene viser stadig stor interesse. Vi taler atter om melormens livscyklus. I første omgang kan de ikke huske, hvad det er, men de supplerer hinanden, da en ved, at vi starter med æg, en anden nævner larverne, så kan en huske, at de bliver til pupper og så til sidst til biller og så starter det hele forfra.  Dernæst taler vi om, hvad den spiser og drikker (væske) Vi fortæller, at vi undrer os, da vi har hørt at de får væske fra gulerødder og æbler. Vi putter en gulerod ned i et glas og siger, at man da ikke kan drikke den. Det samme gør vi med et æble. Børnene griner og nogle ryster på hovedet af os. En rækker hånden op og siger, at man bare skal presse dem.

  “Kæmpemelorme” (Zophobas-larver) Naturfaglig viden. Behov og adfærd: Zophobas larver kaldes også for kæmpe melorme. Det er en smule misvisende, for selvom disse larver bestemt er større end de klassiske melorme, er de også en helt anden art. Zophobas larver har altså ikke andet tilfælles med almindelige melorme end deres udseende. Kæmpe melorme kommer nemlig også fra et helt andet habitat end almindelige melorme. Zophobas’ naturlige habitat findes i den fugtige regnskov i Syd- og Centralamerika. Her fungerer de som nedbrydere af blandt andet nedfaldne blade. Larverne har et klassisk udseende med en gullig farve og sort/brune striber langs kroppen. De er ca. 5-6 cm lange og 5 mm i tykkelsen. Hvis de får lov at udvikle sig til biller, bliver de ca. 3-3,5 cm

  PLANTEHOLD Vi forsøger os med dyrkning af frø fra f.eks. blomster, agurk, tomat, peberfrugt, chili og pyntegræskar.      Agurkeplanten spirer efter ca 1 uge

Tenebrio Molitor Larverne er ankommet. De kom i plastikbokse med mange små huller i låg og sider. Vi har valgt at indkøbe to størrelser, små ca. 1,5 cm og store ca. 2,5 cm. Se billeder længere nede.  Vi har 4 plastikkasser, som de skal opbevares i. En til henholdsvis små larver, store larver, pupper og biller. Kasserne er klar til larverne, der er kommet økologisk havregryn i bunden. 

  Vi eksperimenterer med varme og kulde Vintervejret ramte os i februar med sne og tildels meget lave temperaturer. Det har inspireret os til at arbejde med temperaturens indvirkning på vand. Fra kulde til varme For de fleste børn i børnehaven er det deres første møde med rigtig vintervejr og meget sne. Vi spørger dem, hvad der mon vil ske, hvis vi tager sneen med ind. Det ved de ikke og kun en enkelt gætter tøvende på, at det måske kan blive til vand, men tvivler og trækker udsagnet tilbage. Vi henter bægre til børnene og de fylder dem med sne og stiller dem indenfor i vindueskarmen. Børnene går i gang med at lege. Efter nogle timer kommer et barn i tanke om bægeret med sneen og går hen for at se til det. Hans øjne spærres op og han kalder begejstret: "wow, kom og se, hvad der er sket med sneen!" De andre børn stormer hen til deres bægre. Sneen er forsvundet og tryllet om til is. Nogle drikker af bægeret og siger; "det er vand". Vi forklarer dem at sneen er smeltet

Melorme (Tenebrio molitor). Naturfaglig viden. Behov og adfærd: En melorm er en billelarve og ikke som navnet siger en orm. En melorm er larvestadiet til en melskrubbe, en lille sort bille.  I det sydlige Europa lever melbillen i naturen i skoven. De lever af plantefibre og andet fra skovbunden, da de også er kødædere spiser de også døde dyr og ådsler.  Både larver og billerne lever samme sted og spiser det samme. De bør fodres med knuste kornprodukter, havre, byg, sojaskrå eller hvede gerne flere forskellige for at give det mest optimale foder. Melormene har også brug for væske for at indtage føde og overleve. En til to gulerødder pr. kg. melorme. Guleroden