Dyreholdsopgave E (Tina, Jacob og Susanne)

Perspektivering på dyrehold

1. (Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyrehold?)

Ny viden:

Vi havde nærmest ingen viden om melorme før dyreholdet. Valget faldt dengang på melorme, da de på forholdsvis kort tid gennemgik forvandlingsprocesser i deres livscyklus. Det tiltalte os, da det holder motivationen oppe hos målgruppen (primært børnehavebørn), men også hos os. Vi har bevidst ikke sat os ind i billedmateriale omkring de forskellige forvandlingsstadier, da det øgede spændingen og skærpede blikket på løbende forandringer af larven. Fordelen er, at vi holder os lidt på lige fod med børnene i denne proces, da vi ikke ved meget mere end dem og derfor iagttager og får en rigtig god indbyrdes dialog om det vi ser og det vi forventer at se/vil ske.





Etableringen af dyreholdet i børnehaven har givet os en øget bevidsthed/erkendelse af dyrs virkning på børn. De er begejstrede og synes de er nuttede og er meget optaget af, at se på dem. Det overrasker os, at dyrene danner et fælles tredje, der er så effektiv ift. at skabe grobund for en øget dialog børnene imellem, hvor de udveksler viden og iagttagelser. Det binder børnene sammen på tværs af alder, køn og legegrupper.



En anden viden vi har fået er, at selv dyrehold af melorme kræver mere tid og opmærksomhed end vi havde regnet med. Til trods for at de stort set kan klare sig selv, så skal de alligevel tilses ofte, fodres med frisk frugt/grønt hver anden dag og deres habitat skal holdes rent og skimmelfrit. Som pædagog kræver det daglige ressourcer, at iagttage og pleje dyreholdet sammen med børnene og tage sig tid til den dialog som børnene søger i denne forbindelse….også selvom det “bare” er melorm.

2. (Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?)

Dyreholdets etiske spørgsmål:

Vi har haft store etiske betænkninger ved at skulle etablere et dyrehold, da vi ikke syntes vi havde den tid til opmærksomhed og tilstedeværelse, som dyr kræver. Desuden var/er vores viden om, hvordan dyrene behandles allerbedst under udvikling og det har vi haft det lidt svært med at kunne forsvare rent etisk. Hvad nu hvis de dør og hvad skal der desuden ske med dyrene efterfølgende.

På det pædagogiske plan har dyreholdet til gengæld åbnet for muligheden til at snakke om det etiske i at omgås levende væsener/dyr.

• Hvor skal de bo?
• Hvad skal de spise og drikke og hvem er ansvarlig for fodringen?
• Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi holder en melorm?

Huske hinanden på, at det er et levende væsen, som vi skal passe godt på. Det er ikke et legetøj og vi kan ikke kaste rundt med det og mase/trykke på det.

Hvilke behov har dyret (ro, lys, osv.)

3. (Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole, …)?)

Dyreholdets perspektiver:

Dyrehold som fælles tredje har mange forskellige perspektiver:

• Det øger den almene dannelse, når vi i fællesskab iagttager, udveksler viden og erfaringer

• Det styrker relationer og åbner muligheden for nye relations dannelser

• Det skærper sanserne

• Øger samhandling og samarbejde

• Styrker etisk bevidsthed ved at omgås levende væsner og drage omsorg for disse

• Øger ansvarsfølelsen, der følger et ansvar med når vi anskaffer os dyr

• Inkluderende aktivitet, man kan deltage på mange måder

4. (Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?)

Gode oplevelser/stjernestunder under dyreholdet:

Som tidligere nævnt så har det været fantastisk at opleve børnenes begejstring og møde med hinanden om dyr som fælles tredje. Valget om at holde os “uvidende” øger muligheden for nærhed med børnene, når vi dagligt sidder sammen med børnene og iagttager larverne, undersøger dem til dels gennem en lup og undrer os sammen.



Vi har været i tvivl om larven mon nu var en puppe. Først da den første rigtige puppe viste sig, kunne vi jo se, at der var en stor forskel på udseende af dyret i de to stadier.







Lige nu venter vi så spændt på, at pupperne skal forvandle sig til biller, men ved heller ikke særlig meget om dennes udseende.

På denne måde byder hver dag på gode oplevelser/stjernestunder med børnene. To gange ugentligt besøger vi førskolegruppen med melormene en halv til en hel time efter arbejde, da der her er ro til mulig fordybelse fra vores side. Vi laver små delforløb med dem, idet vi følger melormenes livscyklus. Det er selvfølgelig ekstra kvalitetstid, især for os som studerende.