Dyreholdsopgave A (Tina, Jacob og Susanne)

Melorm/Melskrubbe (Tenebrio molitor billen)

1. Vælg en bruger/borgergruppe:

    Hvilke behov skal/kan et dyrehold tilgodese?

• Børn i børnehaven

• Læring om dyr (Didriksen, 2008)

• Sammenhængen i naturen (Didriksen, 2008)

• Hvad der skal til for at holde dem i live

• Hvilken foder spiser de

• Hvordan skal de opbevares

Når børn arbejder med dyr, eksempelvis fodrer dem og muger ud hos dem, får børnene nogle erfaringer som de ofte ikke kan få derhjemme, da mange familier i dag ikke har dyr  (Didriksen, 2008).

For at få en grundforståelse for miljøet og få handlekompetencer er det vigtigt at have fået oplevelser med planter og dyr i hverdagen og i nærmiljøet som barn. Små børn skal lære at omgås dyr, større børn kan forstå og handle fornuftigt og ansvarsfuldt i arbejdet med dyr og som store børn kan de tænke i sammenhænge og helheder og kan derved være ansvarlige for dyr. Af Danmarks befolkning bor over 80% i byer eller bynære områder, derfor er det vigtigt at vi som voksne, pædagoger, forældre osv. er bevidste om dette, hvis vi vil give vores børn inspirerende og spændende oplevelser med dyr og planter. (Didriksen, 2008)

I f.eks. skovbørnehaver hvor der er højt til loftet, god plads, luft og natur er der ofte også færre konflikter

børnene imellem, mere glæde, færre sygedage og større motoriske udfoldelsesmuligheder hvilket præger

hverdagen i positiv retning (Didriksen, 2008).

2.Hvilke mål er der for bruger / borger gruppens læringsudbytte?

• At de bliver nysgerrige

• Får et ønske om at vide mere

• Give dem en forståelse for dyr

• Give børnene en forståelse for hvad de ser i tv (Disney mm) og så naturen som den er (Didriksen, 2008).

• Grundforståelse for miljø og handlekompetencer (Didriksen, 2008)

• Give børnene naturfaglige kompetencer. Forudsige, observere, se forskelle og ligheder, konkludere, eksperimentere osv. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015) (Kap. 6)

• Give børnene et naturfagsprog (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015) (Kap. 6).

• Give børnene videnskabelig viden tidligt (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015) (Kap. 6)

For at få en grundforståelse for miljøet og handlekompetencer er det vigtigt, at have fået oplevelser med planter og dyr i hverdagen og i nærmiljøet som barn (Didriksen, 2008). Mange børn i dag har deres forståelse om dyr fra tv, Disney mm., hvorfor det er vigtigt, at vi som pædagoger viser børnene den "virkelige" natur.

Lektor og ph.d. Lars Domino Østergaard (2004) nævner 13 praktiske færdigheder og kundskaber som naturfaglige kompetencer hos 4-9 årige børn, som er nødvendige for at børn kan erhverve sig viden om naturfænomener og naturen. Alt der bevæger sig fanger børns opmærksomhed og vækker deres nysgerrighed (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 110). Børnene navngiver ofte dyrene ud fra deres egenskaber, som f.eks. krible-krable-dyr. Vi som pædagoger skal være med til at give børnene kommunikative færdigheder, evnen til at se nøje efter, give dem en eksperimenterende tilgang og praktiske-færdighedsmæssige evner som støtter den naturfaglige forståelse (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015).

 

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?

• I børnehaven

• I børnehøjde hvor børnene kan se på dyrene med og uden voksne

• Melormene skal i et terrarie med mel/havregryn, så børnene kan se fra siderne og ovenfra. Det vil blive delt op i flere små afdelinger/bokse, så de forskellige udviklingsstadier kan iagttages.

Ifølge John Dewey så foregår pædagogisk arbejde bl.a på baggrund af individuelle erfaringer, “Enhver erfaring og enhver oplevelse, et barn har gjort, forandrer…. både barnet og barnets efterfølgende erfaringer” (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).

Så en central placering i børnehøjde, vil give børnene mulighed for, når de har lyst og er motiveret, til at have let og uhindret tilgang til dyreholdet og drage deres egne erfaringer, som kan deles, hvorved der kan skabes ny læring for børnene (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 44, 46).

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere / bearbejde?

• Melorm egentligt er en larve af Tenebrio molitor billen

• At de forpupper sig

• At ormen er et foderdyr

• Fødekilde / protein for mennesker.

• Voksenstadie

• I køleskabet/meget kulde går melorme i dvale

• Øget vækst ved øget temperatur

• Foder er gryn og forskellige meltyper, brødrester og krummer, frugt og grønt

• Foderværdien bedres desto mere varieret foder de får

• Væskebehov er begrænset hos melorme

• Melorme har et exoskelet som mindsker fordampning fra kroppen

• Langsom udvikling sker når de mest lever at tørfoder

• Fuldvoksen når de er ca 2 ½ cm. (puppestadiet)

• Billens / melskrubbens størrelse er dog kun 1,25-1,80 cm

• For fugtig luft kan medføre, at melormen fordærves, hvilket giver lugtgener

• Lukket / åbent kredsløb

En del af børnenes naturfaglige og almene dannelse er at give dem en forståelse og introduktion til naturfaglige begreber. Det at besidde kundskaberne til at forstå og begå sig sprogligt og samfundsmæssigt, indenfor det naturfaglige begreb, kræver at vi som pædagoger giver børnene en indsigt og viden om natur og naturfænomener. Denne viden giver børnene handlekompetencer, da den viden børnene får, giver børnene mulighed for “at forholde sig til verden, at kunne træffe selvstændige, forpligtende og personlige valg samt at tage ansvar - altså bruge sine kundskaber i praksis” (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 72).    

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

• Bliver børnene nysgerrige

• Stiller de spørgsmål

• Bliver de undersøgende

• Kobler de nye erfaringer sammen med eksisterende, så det bliver meningsgivende?

• Begynder de at bruge fagudtryk

• Fortæller de forældrene og hinanden om det de oplever

Ifølge læringsforsker Mads Hermansen så sker læring; "....når noget hos den, der kunne komme til at lære, kobles sammen med noget andet eller differentieres, og det giver mening" (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 30).

Læring som mål er komplekst, da det foregår mange steder i livet og i forskellige kontekster. Så når børnene i dette dyrehold, har en oplevelse, som skaber læring, så vil læringen være individuel fra barn til barn, da børnenes indre og ydre vilkår er forskellige (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 30). Dette betyder at vi skal formidle den viden vi ønsker at dele med børnene ud fra deres tidligere erfaringer og forudsætninger, således at børnene er i stand til at forstå og opretholde deres motivation og nysgerrighed (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s 45). Vi som pædagoger skal forsøge at motivere børnene til at fordybe sig, undersøge og reflektere over processerne og indholdet af arbejdet med dyreholdet(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 32). Det er vigtigt at vi i processen er opmærksomme på børnenes nærmeste udviklingszone, da denne sætter grænsen for, hvad barnet kan lære uden støtte fra pædagogen. Det er derfor vigtigt at vi som pædagoger støtter børnene til at forstå det, de er i stand til at forstå (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 40, 41).

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra?. I: Er dyr til børn -  er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have"

Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D. (2015). Natur og udeliv: (s. 26-52) Læring i naturen. Hans Reitzels Forlag

Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D. (2015). Natur og udeliv: (109-130). Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: (s. 182-212) Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag