K4 opgave - kogle bingo (Tina, Jacob og Susanne)

-

 


KOGLER






Forskellige kogler vi har fundet med borgerne med Autisme spektrum forstyrrelser.


Kogler fra rødgran. En lukket og en åben. Den lukkede vil vi prøve at få til at åbne sig. Se hvor lang tid det tager inde i varmen, og hvad der er “gemt” inde i den. Det tog 4-5 dage så var koglen åben og vi kunne ryste frøene ud af koglen. Vi har forsøgt at plante nogle af frøene, der er endnu ikke sket noget......

Når vi skal have en kogle til at åbne sig inde i varmen, er det vigtigt at det er en ny kogle og ikke en gammel fra sidste år. Vi kan se at denne kogle er ny da den er blank på overfladen. 


læs mere 

 

Kogler fra fyr. En lukket og en åben?

 


 Kogler fra rødgran spist af et egern, det kan ses ved at kigge på bunden af koglen. Koglerne er tilspidset hvilket viser at det er et egern. Hvis det havde været en mus havde koglen været valseformet, fordi en mus ikke har så mange kræfter, hvorfor koglen ikke vil være så afgnavet som disse kogler.

Kerner fra frugter spises af pattedyr, fugle og mennesker. Dyrenes efterladenskaber ligger i naturen og kernerne som kommer ufordøjet ud, har mulighed for at udvikle sig til nye planter (Farrell, 2016, s 16). Hvilket sker i tilfældet hvor egernet har spist frøene fra koglen. 

Første betingelse for at frøet spirer er, at frøet er spiredygtig, ikke for gammelt og har alt hvad det har brug for, (gennemluftet og fugtig jord, rette temperatur) så begynder frøet at optage vand gennem små huller i frøskallen. Frøet svulmer op og frøskallen åbner sig hvormed det kan optage endnu mere vand. Ilt fra jorden bliver optaget og bruges til kemiske reaktioner hvor oplagsnæringen omdannes til kulhydrater. Kimen anvender disse og danner nye celler, strækker kimroden og pressen den ud i jorden hvor denne fastgør frøet i jorden. Den forgrener sig og optager næringsstoffer og vand (Farrell, 2016, s. 18).



Billedlotteri lavet sammen med borgere med diagnosen Autisme spektrum forstyrrelse.


Spilleplader

Brikker



Der kan laves to af hver brik så kan det også anvendes som vendespil. En lidt sværere variation kan være at koglen skal kobles med barken. Dette vil være muligt når vi har spillet banko nogle gange. 

I arbejdet med borgere med Autisme spektrum forstyrrelse, går vi rigtig mange ture i naturen,
dette for at komme ud hvor der ikke er noget eller nogen som stiller nogle krav eller
forventninger til borgerne, da dette kan være en stressfaktor, og for at nyde stilheden.
Det hjælper vore borgere til ro samtidig med de får motion. 
Dr. Scient. Bjørn Tordsson, kalder det særlige ved naturen "Naturens åbne tiltale. Han siger naturen ikke har nogen iboende mening, den har ingen intention med os, dog er der masser af udtryk i den. Vi og borgerne kan være os selv (Videnomfriluftsliv)

På vore mange ture havde især en borger fokus på kogler. Før i tiden satte vi ord på at det var en kogle, i enkelte tilfælde hvilken kogle men ikke mere end det. I forbindelse med semestret Natur og Udeliv, har vi fået øjnene op for forskelligheden i naturen, hvilket vi derfor har sat os ind i og nu fået lavet et billedlotteri, så vore borgere også kan få forskellene lært, på en legende måde.

De har været med til at indsamle koglerne, og finde træerne hvor koglerne kom fra.

Borgerne har mærket på barken på træerne og på koglerne for at mærke forskellene. Nogle

af træerne var som borgerne sagde, glatte og kolde, andre ru og ikke sjove at røre ved for

nogen. Thujaen var med sin trævlede bark, spændende at trække barken af. Nogle af koglerne

var spidse og stak andre igen var glatte men klistrede pga. harpiks. En af borgerne har taget

billederne sammen med os. Spillepladerne og brikkerne har personalet lavet og efterfølgende

spillet spillet med borgerne.

Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) snakker om den levede krop, hvordan vi som mennesker oplever verden gennem sansning. For at kunne reflektere over en oplevelse skal der altså være en kropslig sansning (Sølvik, 2011). Ved at undersøge og mærke på kogler og træer opnåede borgerne en kropslig sansning. Når vi spiller spillet vil de kunne tænke tilbage på følelserne koglerne og barken gav dem og få en ny snak omkring det.



Spillet spilles


Litteraturliste:


Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40. Samvirke

Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, Tine og Therkelsen, Bo. (Red.). Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse, s. 80-92. Handicapidrættens Videnscenter

Vestrehus.dk/plantesider/grankogler.htm


Kommentarer

Send en kommentar