Dyreholdsopgave C (Jacob, Susanne og Tina)

Tenebrio Molitor

Larverne er ankommet. De kom i plastikbokse med mange små huller i låg og sider.

Vi har valgt at indkøbe to størrelser, små ca. 1,5 cm og store ca. 2,5 cm. Se billeder længere nede. 

Vi har 4 plastikkasser, som de skal opbevares i. En til henholdsvis små larver, store larver, pupper og biller. Kasserne er klar til larverne, der er kommet økologisk havregryn i bunden. 

Larverne har fået et par skiver æble som efter 1 døgn bliver udskiftet med en skive gulerod.

I løbet af dagen er laverne meget inaktive, de har gravet sig ned i grynene og der er et minimum af aktivitet. Om aftenen "vågner de op" og bliver aktive, de er at finde i overkanten af grynene. I den aktive periode kommer der en "knasende" lyd fra kasserne.

En af de store larver måles til 2,5 mm

En af de små larver måles til ca 1,5 mm. Lidt svært at måle den da den var meget livlig.

En larve som har skiftet ham, dette gør de ca. hver 4. dag, i alt 9-12 gange på 6-7 uger, hvorefter de forpupper sig. (Gotfred). Larven som har skiftet ham har en lysere farve end normalt. 

Filmet gennem et forstørrelsesglas

Filmet gennem et forstørrelsesglas og med zoom på kamera. Her er det tydeligt at melormen har 6 ben og "lilla" øjne ude i spidsen. På deres ham har de et mønster af ringe rundt om kroppen, som øger deres fleksibilitet. 

Litteraturliste:

https://www.gotfred.com/melorm.html

Pædagogisk forløb

 Målsætning for bruger- / borger- gruppens læringsudbytte?

• At de bliver nysgerrige

• Får et ønske om at vide mere

• Give dem en forståelse for dyr

• Give børnene en forståelse for, hvad de ser i tv (Disney mm) og så naturen som den er (Didriksen, 2008).

• Grundforståelse for miljø og handlekompetencer (Didriksen, 2008)

• Give børnene naturfaglige kompetencer. Forudsige, observere, se forskelle og ligheder, konkludere, eksperimentere osv. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015) (Kap. 6)

• Give børnene et naturfagsprog (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015) (Kap. 6).

• Give børnene videnskabelig viden tidligt (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015) (Kap. 6)

Pædagogisk aktivitet:

Planen er at etablere en af melormebestandene i børnehaven, så vi sammen med børnene kan iagttage og følge melormens livscyklus med ovennævnte målsætning for øje. Vi vil forsøge at agere uvidende og bede børnene om hjælp til at blive klogere sammen. Vi vil stille en masse åbne spørgsmål og lade børnene komme på banen med mulige svar og søge efter svarene i fællesskab med dem. 

Første dag, projektet introduceres:

Dagen før melormene tages med i institutionen introduceres børnene for projektet, men får kun at vide, at det er melorme, at de også hedder Tenebrio Molitor (på latin) og at vi har valgt dem, fordi vi har hørt, at de kan forvandle sig og det synes vi er mega sejt og på den måde får de lidt en superhelte-status. 

Spørgsmål (børnenes svar i citationstegn):

1. Ved i hvad en melorm er?

1. Der er ingen der har hørt om før!

2. “Det er en orm, ligesom regnorm”

2. Hvordan tror i den ser ud?

1. “Den er hvid, fordi det er mel”

3. Hvad skal man være opmærksom på, når man har et dyr?

1. “Man skal være god mod dem og give dem mad og noget at drikke.”

2. “Man må ikke være ond og kaste med dyr”

4. Hvor bor den?

1. “Ved de ikke, men gætter på i jorden eller i sandet”

2. Pigerne tegner melbillerne i et hus

5. Hvad spiser den mon?

1. “jord, sand, mel…”

6. Hvad drikker den?

1. “Mælk, vand, saftevand og måske også Cola”

Opgave - Tegn et billede af en melorm, som du tror den måske ser ud.

• Børnene var meget optaget af, hvad melormen kunne forvandle sig til og havde mange små interne snakke og bud herpå imens de sad og tegnede.

Afslutning på dagen:

• Børnene får at vide, at melormene kommer i børnehaven dagen efter og at jeg/børnene derhjemme vil prøve at finde svar på de spørgsmål vi har haft idag omkring opdræt.

Dag 2, melormene flytter ind i børnehaven:

Terrariet er inddelt i tre rum. I det venstre er der små melorm. I midten de større og til højre skal pubberne være, når de kommer.

Børnene er meget nysgerrige og interesseret og vil alle sammen gerne holde og studere dem.

De synes, at det kilder i hånden, når de bevæger sig og det bliver nogle børn i første omgang lidt forskrækket af og kaster ormen med et hvin. De fatter dog hurtigt mod og tager den op igen.

Melorm der er ved at skifte ham

Melormen er netop kommet ud af hammen

Planen var at stille en masse åbne spørgsmål undervejs, men børnene var så begejstrede, undersøgende og opslugt af ormene, at vi valgte, at udskyde denne del til dagen efter.

Dag 3, pasning af ormene:

Vi vil tale med børnene om melormens livscyklus. 

Dernæst vil vi tale om, hvad den spiser og drikker (væske) og hvad vi mon kan kigge efter i de kommende dage og uger og laver en plan over den daglige pasning, så børnene skiftes til at hjælpe os med fodring.

Dag 4, tegn hvordan du tror at en puppe ser ud:

Fremtidige planer:

Melormene vil blive i institutionen igennem de næste mange uger, hvor børnene dagligt kan iagttage dem. Vi vil løbende sætte os sammen med børnene og følge op på melormenes udvikling og samle vores erfaringer til fælles ny viden. Det er pædagogens ansvar at tale med børnene om pasning og pleje af melormene og deres hjem/terrarie, samt hvordan man omgås dyr/levende væsner med respekt. Pædagogen har ansvaret for at dyrene passes og plejes på forsvarlig vis.

I slutningen af forløbet, vil vi tale med børnene om melormen som fødekilde.

Parallelle forløb:

I vores andre dyrehold vil vi sideløbende med ovennævnte projekt bl.a. eksperimentere med melormens evne til at forvandle forskellige former for plast og flamingo til bionedbrydelig affald. Denne proces vil vi præsentere for vores borgere med autisme.

Vi vil ligeledes forsøge os med, at starte et opdræt med kæmpemelorme, startende med larve stadiet, dette er dog en langsomlig og miljø afhængig proces, varme, isolation og larver som er parate til at blive pupper, for at dette kan lade sig gøre og vi forventer ikke at nå til bille stadiet under valgfagets periode.