K4 opgave. Varme og kulde - kulde og varme (Tina, Jacob og Susanne)

 Vi eksperimenterer med varme og kulde

Vintervejret ramte os i februar med sne og tildels meget lave temperaturer. Det har inspireret os til at arbejde med temperaturens indvirkning på vand.

Fra kulde til varme

For de fleste børn i børnehaven er det deres første møde med rigtig vintervejr og meget sne. Vi spørger dem, hvad der mon vil ske, hvis vi tager sneen med ind. Det ved de ikke og kun en enkelt gætter tøvende på, at det måske kan blive til vand, men tvivler og trækker udsagnet tilbage. Vi henter bægre til børnene og de fylder dem med sne og stiller dem indenfor i vindueskarmen. Børnene går i gang med at lege. Efter nogle timer kommer et barn i tanke om bægeret med sneen og går hen for at se til det. Hans øjne spærres op og han kalder begejstret: "wow, kom og se, hvad der er sket med sneen!" De andre børn stormer hen til deres bægre. Sneen er forsvundet og tryllet om til is. Nogle drikker af bægeret og siger; "det er vand". Vi forklarer dem at sneen er smeltet, dvs. at den bliver til vand, når den kommer ind i varmen. De er ret fascineret. Børnenes assimilerede viden (katalog viden) og erfaringer fra deres leg/oplevelser med sne, bliver til en akkumuleret viden, idet de har fået en ny forståelse og viden om naturen og temperaturens påvirkning på sneen.

Jean Piaget skriver om adaption i sin kognitive udviklingsteori, denne består af to processer:

assimilation og akkommodation. Assimilation opstår når barnets oplevelser er nye og ukendte, og barnet forsøger at forstå, fra tidligere erfaringer (skemaer), hvordan tingene hænger sammen og tilpasse sig miljøet. Akkommodation er når de tidligere erfaringer ikke rækker og barnet af den grund bliver nødt til at danne nye erfaringer (skemaer) og derved skaber kognitiv udvikling. (Krøigaard, K. s. 93) 

Fra varme til kulde

Vi laver forskellige eksperimenter med vand.

Is-lygter

           

Vi tager en ballon og fylder vand i. Derefter stilles de ud i sneen til næste dag. 

                       

Næste dag går vi ud til vores vandballoner. Børnene rører forsigtigt ved den og siger overrasket, at den er hård og kold. Følgende video demonstrerer børnenes forventninger før vi stikker hul på ballonen og deres reaktion efterfølgende.

Børnene havde forventet, at der ville sprøjte is ud af. Igen et godt eksempel på, at de relaterer til deres assimilerede viden, der i denne sammenhæng er, at når der går hul på en ballon, så springer indholdet ud med tryk, hvad end det er vand eller luft. De løber væk og siger de er bange og det kan gøre ondt, da isen er hård. Da de ser, at formen holdes, men gummiet fra ballonen "forsvinder" ind under is-ballonen, nærmer de sig med begejstrede blikke. "Is kom!", udbryder de forundret. Men de har ingen bud på, hvad der er sket eller hvordan. Den yderste del af ballonen er frosset til is og vi kan ane, at der er noget der bevæger sig inderst. Forsigtigt prikker vi hul i toppen....

og vandet i ballonens kerne, som endnu ikke er frosset, strømmer ud....Børnene siger; "der kom vand ud!" og vil gerne røre ved vandet og stikke fingeren ind i hullet. De oplever med kroppen for at skabe forståelse for det visuelle. Nogle sætter næsen på for at mærke, da de har handsker på. Andre slikker på isen for at smage. Det er svært at forstå, at der både er vand og is. Vi lader en af ballonerne ligge ude endnu en nat og ser så atter på den.

(Som det ofte er i praksis, når man er til stede i nuet, så falder opmærksomheden på børnene og det fælles tredje, så derfor er der desværre ikke blevet taget billeder eller video af dette) 

Denne gang må børnene konstatere, at vi ikke kan prikke hul på den. Der er heller ikke noget, der bevæger sig indeni. De skiftes til at holde den og undrer sig sammen. Endeligt er der en, der taber den og den går i stykker. Børnene kan nu se, at ballonen er frosset til massiv is.

Denne aktivitet begrundes pædagogisk som læring om naturen, eller science i børnehaven. 

Formålet med science i børnehøjde er at skabe en undersøgende, aktiv og eksperimenterende tilgang (Ernst, 2016, s. 238). Med denne læringsproces skal børnene opnå en større forståelse for den naturvidenskabelige kode, og gennem en aktiv tilgang, f.eks. føle, se, smage får børnene en viden og erfaringer, som kan kobles op på det oplevede i nutidige og fremtidige oplevelser i naturen. Vi som pædagoger skal forstyrre og udfordre disse konkrete opfattelser af naturfænomener, som børnene har tilegnet sig, for at børnene reflekterer og undres sig over disse. Hermed styrkes børnenes muligheder for senere at kunne deltage i samfundsmæssige debatter (Ernst, 2016, s.240). 

                          

Da det bliver mørkt sætter vi et fyrfadslys ned i "is-ballonen" og færdig er den skønneste is-lygte.

Vi prøvede også at lave is skulpturer med farve. Vi kom frugtfarve i vandet, som vi havde kommet i figur-balloner og engangshandsker. Vi fandt ud af at engangshandsken, som var stor ikke blev helt så frossen efter kun en nat. Så denne skal fryse længere, hvis vi skal gøre det igen. 

 

 

Refleksion:

Vi taler om eksperimenterne og finder ud af at tiden, dvs. hvor længe noget varmt er i kulden og noget koldt i varmen, er afgørende for forandringsgraden. Vi har skabt et forløb, hvor assimilerede viden kunne udvikle sig til akkommoderet viden.

Litteraturliste:

Ernst, N. E. (2016). Pædagogers arbejde med børn, unge og voksne i naturen. I: D.T. Gravesen (red.), Pædagogik, Introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 216-248), Hans Reitzels Forlag. 

Krøigaard, K. (2016). Udvikling, relation og personlighed - et psykologisk perspektiv på pædagogik. I: D.T. Gravesen (red.), Pædagogik, Introduktion til pædagogens grundfaglighed (s 79-104), Hans Reitzels Forlag.