Planteholdsopgave - Susanne, Tina og Jacob

 PLANTEHOLD

Vi forsøger os med dyrkning af frø fra f.eks. blomster, agurk, tomat, peberfrugt, chili og pyntegræskar. 

 

 

Agurkeplanten spirer efter ca 1 uge

                                               

Agurkeplanten 3 cm/10 dg.               Agurk 5 cm/13 dg. Tomat 2 cm/13 dg

Kernen eller kernerne er det frø som er inde i en grøntsag eller en frugt. De kaldes sten, hvis de er større som f.eks. avocado. Botanisk set er en frugt plantens frugtanlæg. Som tomaten er flere grøntsager faktisk en frugt (Farrell, 2016, s. 12). 

Vi forsøger os med gen-dyrkning af forårsløg, hvidløg, gulerod og spidskål, vi har taget roden eller toppen af planten og sat i vand for at få det til at spire. Miljømæssigt er det en god ide at genanvende. Vi forsøger også at få avocadosten til at spire.

Af blomster har vi valgt frø fra solsikke, bonderoser, kornblomster, ærteblomster, valmue og andre vilde blomster, som vi endnu ikke kender navnene på. Desuden forsøger vi os med kornblandinger og oregano. 

Inden vi indsamler kerner fra frugter er det vigtigt, at frugten er helt moden før vi høster kernerne. Kernerne skal derefter vaskes og kommes i jorden hurtigst muligt. Vi anvender plastik og lerkrukker med huller i bunden som placeres i alubakker, hvor det overskydende vand kan drænes fra. Frøene plantes i så og priklejord, som giver de bedste betingelser for planterne. 

Planterne skal stå i en vindueskarm så de får lys og varme fra solen. Energi fra solen absorberes i cellerne ved hjælp af klorofyl. Kuldioxid optages gennem små huller i bladene, (spalteåbninger), disse åbner og lukker alt efter behov, vejrforhold og tidspunkt på dagen. Energien fra sollyset anvendes til at omdanne planternes kuldioxid og vand til glukose og derefter til kulhydrater f.eks. stivelse. Planterne transporterer vand gennem rødderne op i stænglen/stammen til bladene (Farrell, 2016, s. 26). Planterne danner energi gennem fotosyntesen. Kulhydrater som dannes, er brændstof som anvendes til andre kemiske processer, en forudsætning for at planten kan vokse (Farrell, 2016, s. 26).

Enten formerer en plante sig ukønnet (vegetativt) eller sætter frø (kønnet formering).

Et plante kim er et frø som bliver dannet i en blomst, når den bliver bestøvet. Frøanlægget hos hunblomsten indeholder æg, hvortil der begynder at vokse et pollenrør, når pollen fra hanblomsten, spredt af vind, vand eller et insekt lander. Når ægget er blevet befrugtet, begynder der at udvikle sig et frø. En meget energikrævende proces for planten, som gør at den kan sprede sig. Afkommet er ikke en direkte klon af forældrene og kan dermed udvikle nye og bedre egenskaber for overlevelse. En plante blomstrer ofte ved stress, den ønsker at sætte frø inden den dør (Farrell, 2016, s 13).

Inde i et frø er der kimblade som er lagret næring, frøet skal bruge under spiringen, når dette anvendes skrumper kimbladene ind og forsvinder helt. Der er kulhydrater (stivelse). I nødder og solsikker er der desuden også fedt/olie (Farrell, 2016, s. 14). 

Første betingelse er, at frøet er spiredygtig, ikke for gammelt og har alt, hvad det har brug for, (gennemluftet og fugtig jord, rette temperatur) så begynder frøet at optage vand gennem små huller i frøskallen. Frøet svulmer op og frøskallen åbner sig hvormed det kan optage endnu mere vand. Ilt fra jorden bliver optaget og bruges til kemiske reaktioner, hvor oplagsnæringen omdannes til kulhydrater. Kimen anvender disse og danner nye celler, strækker kimroden og presser den ud i jorden, hvor denne fastgør frøet i jorden. Den forgrener sig og optager næringsstoffer og vand (Farrell, 2016, s. 18).

Med vore borgere med autisme spektrum forstyrrelser har vi igangsat et projekt med kogler. På vores mange gåture i skovene rundt omkring i Sønderjylland, vil vi indsamle og identificere de kogler vi finder og fra hvilke træer de stammer. Indlæg kommer på bloggen.

Forsøgene

Vi vil foretage et eksperiment, hvor vi udsætter de samme nyplantede frø, for nogle forskellige miljøer, hvad angår lys og varme. Vi planter 3 potter med Chrysanthemum carinatum også kaldet okseøje på dansk. Blomsten spirer under optimale forhold efter 7-10 dage. Den ene potte er dækket af glas for at skabe en drivhuslignende effekt, med gode varme og lysforhold. Den anden er dækket af alufolie, og står således i mørke, men får varme gennem det opvarmede alufolie. Den sidste potte står uden noget og får direkte lys og varme. Potterne vil blive opbevaret i et lokale uden varme, således at det kun er sol og rumvarme som nærer frøene.

Formålet med forsøget er at vise børn/unge/voksne, betydningen af henholdsvis lys og varme i forhold til vækst og udvikling i plantehold. Dette kan lede op til snak om miljøet og vores effekt på den, samt konsekvenserne af denne påvirkning.

       

             

            

Efter 7 dage var frøene begyndt at spirer i potterne som er overdækket med glas og alufolie, mens at der i potten uden noget overdækning ikke var noget spire. Den glas overdækkede potte som havde modtaget mest varme og lys, havde den største spire, men spiren fra den overdækkede var en del mindre.

Et andet eksperiment vi har gang i: hvordan spirer en avocadosten bedst. I et glas med vand 2-3 cm oppe på stenen eller sat i jorden med ⅓ af stenen over.

  

         

Stenen i vand er sprækket mere end stenen i jorden

efter 13 dage.

Der findes mere end 400 typer af avocado, alle i forskellige form, farver og smag. Den stammer oprindeligt fra Mellemamerika. Avocado er en frugt og vokser på stedsegrønne træer som har en kroget vækstform. Avocado er rig på antioxidanter og vitaminer. Avocadotræet er en dækfrøet plante (Magnoliophyta) i laurbær-ordenen (Laurales) og familien (Lauraceae) og så er den i avocado slægten (Persea). Desuden er den tokimbladede (Magnoliopsida). Avocado

En anden borgergruppe vi arbejder med er vuggestue-/børnehavebørn i alderen 2,5-3,2 år. For at fange deres interesse, har vi planer om at så jordbær, da det har en høj genkendelighed for børnene og de elsker frugterne. Hvert barn sår sin egen plante, som vi vil følge væksten på og tage som udgangspunkt for diverse små alderssvarende snakke  om planters vækst og cyklus.

Havejordbær (Fragaria x ananassa), har siden det 18. århundrede været dyrket i Europa. Vi kalder dem bær, men i virkeligheden er jordbær en flerfoldssamfrugt, som er en samling af nødder. Nødderne er de små lyse prikker på jordbærret, som holdes sammen af det røde udvendige frugtkød, som vi kalder for “bær” (Plantorama). Læs mere Jordbær

Børnene er ikke særlig gamle og for at holde interessen og motivationen oppe, har vi desuden valgt at så karse med børnene, da den vokser meget hurtigt. Vi vil fastholde væksten via en stop-motion-film, som vi ligeledes kan anvende i snakkene om planter. Børnene elsker at skabe noget med success, som de stolt kan vise frem til deres forældre, så karsen skal selvfølgelig med hjem før påsken. Praksisafprøvningen vil blive dokumenteret og fastholdt i billed- og videomateriale, som vi løbende vil opdatere på bloggen.

Den følgende video er vores forsøg på en stop-motion film.

Karse (Lepidium) er i slægt med korsblomstfamilien, der rummer ca. 175 forskellige arter verden over. Den karse vi har sået er den velkendte grøntsagskarse (Lepidium sativum) som oprindeligt stammer fra Egypten og Vestasien og spises i nyspiret stadium, hvor den har to grønne kimblade (Larsen, 2016). Læs mere Karse

 Som et lille forsøg vil vi lade nogle spirer vokse, for at se, hvad karsens små spirer vil udvikle sig til. 

Litteraturliste

Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke

Larsen, K. (2016). Karse. Den Store Danske https://denstoredanske.lex.dk/karse?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect

Plantorama, Udplantning og pasning af jordbær

https://www.plantorama.dk/guide/have/haveplanter/spiselige-baer-og-planter/frugter-og-baer/udplantning-og-pasning-af-jordbaer

https://da.wikipedia.org/wiki/Avocado