Biotop-opgave 1
På mine første besøg ude i biotopen har jeg tegnet en skitze og fundet forskellige planter, dyr og dyrespor. Jeg har ofte været ude at gå og nyder den friske luft og naturen, men mine gåture på biotopen er anderledes og har en særpræget karakter. Fokusset på de stillede opgaver har skærpet mine sanser, både visuelt, auditivt og taktilt. Jeg går langsomt med et meget vågent blik for alle små detaljer og lytter til lyde af fugle og vinden, der suser i træerne. Jeg bemærker en øget bevidsthed, der medfører indlevelse for at skabe forståelse for naturens forunderlige verden og processer.
 |
| Skitze over min biotop med blik mod syd fra mit videospot |
Biotopens planter og træer
Skoven er primært anlagt med rødgran, lærk og bøg, men der er også enkelte birke- og egetræer.
 |
| Rødgran |
Rødgran udgør 33 % af Danmarks skovareal, kan blive op til 100 (enkelte 200) år gamle og 20-40 meter høj alt efter jordtype, hvor lerjord skaber bedste vækstvilkår (Bendix, skoven-i-skolen).
Rødgran
 |
| Almindelig Kongepen (Hypochoeris radicata) |
 |
| Rødknæ (rumex acetosella)? |
 |
Almindelig hvene (Agrostis capillaris) |
 |
| Enårig rapgræs (poa annua) |
 |
| Mælkebøtteblad |
 |
| Mælkebøtte |
 |
| Vild kørvel (anthriscus sylvestris) |
 |
| Lyse siv (Juncus effusus) |
 |
Bøgeblad
|
 |
| Egeblad |
 |
| Bregneblad |
 |
| Brombær |
 |
| Brombærblad |
 |
| Bæltet læderporesvamp (trametes ochracea) |
 |
| Almindelig cypresmos |
 |
Kvistlav på grene i skoven (Plante-doktor, 2012 |
 |
| Lærkegren med kogle og lav |
Lærketræer vokser overalt i Danmark og kan blive op til 200 år gamle og 35 meter høje. Barken er skællet og rødbrun og som eneste danske nåletræ taber de nålene årligt (Worsøe og Bendix, skoven-i-skolen).
Lærk
Biotopens dyreliv
 |
| Spor af hjort, der har "fejet" geviret |
Hvert år kaster hjorten sit gevir og et nyt vokser frem indenfor nogle måneder. I vækstperioden er geviret omgivet af bast, som er en fløjlsagtig hud, der via mange blodårer forsyner geviret med næring. Det færdige gevir har ikke længere brug for denne næring og hjorten fejer (gnider) den af på træer og buske. Pga. de mange blodkar er det en blodig, men smertefri fornøjelse. For at næringsstofferne ikke går tabt spiser hjorten basten (Bendix, skoven-i-skolen).
Basten
 |
| Insekthuller i barken af en væltet træstamme (egetræ) |
 |
| Hestepærer |
 |
| En lille snegl |
 |
| Larver fundet under et stykke bark |
 |
| Lille sort bille med kobbberrøde pletter fra træstub |
 |
| Musehul |
 |
| Larve |
 |
| Bænkebider |
 |
| Ædespor under bark af biller |
 |
| Fuglefjer |
 |
| Lille myretue |
 |
| Lille (edderkoppe)spind under bark |
Kommentarer
Send en kommentar