GRUPPE 6 - Tina og Susanne- Opgave B - Aktiviteter i biotopen

Leg med naturmaterialer

Theresa Schilhab, forsker i neurovidenskab, kropslighed og læring ved Danmarks Pædagogiske Universitet siger, at det er gennem den interaktion der er mellem sanser, omgivelser, krop og hjerne, man lærer (Beckett, 2019).

Theresa Schilhab fortæller; 

"Tidligere troede man, at tænkning og læring foregik i isolerede moduler i hjernen, uafhængigt af, hvad man sansede i øvrigt. I dag ved vi, at der er en tæt sammenhæng mellem det, vi oplever med vores sanser, og det, vi husker" (Beckett, 2019).

Hun uddyber: “Vi er født læringsparate. Det, vi sanser, bliver en del af det, vi kan huske og lærer. På den måde er vores kroppe et springbræt til læring" (Beckett, 2019).

Barnets alder/stadier er afgørende for, hvilken del der fylder mest. F.eks. forstås verden gennem kroppen/sanserne hos små børn, da de endnu ikke har et sprog til at udtrykke sig med. Sproget erhverves efterhånden og bliver et supplement til at udtrykke sansning og erkendelse via kommunikation til omverden (Beckett, 2019). 

Enaktiv læring, embodiment og embodied cognition er begreber for en holistisk tilgang til udvikling og læring gennem hjernens, kroppens og omverdens samspil, hvor verden opleves gennem sanser og bevægelse og reaktionen fra interagerende personer omkring os. Derfor er det i pædagogisk praksis vigtigt, at være fysisk aktiv sammen med børnene/borgerne og kombinere kognition og læring gennem kroppen (Beckett, 2019). 

Hvis vi gerne vil lære vores børn/borgere om naturen er det ifølge Klafki desuden vigtigt, at fange deres interesse ved at appellere til noget kendt i deres erfaringsverden (Klafki, 1983). Legen byder her på en god tilgang. For at tilgodese genkendelighedsperspektivet har vi taget udgangspunkt i kendte spil til at præsentere naturens dyr og materialer.

Aktivitet 1

Hvad kan vi finde ved stranden:

Jeg havde 7 borgere (i alderen 25-45 år, kognitivt 4-7 år,) med ved Åbæk mit biotop, hvor vi skulle se på hvad vi kunne finde på stranden. Til at starte med fulgte de efter mig, men da jeg havde samlet et par muslingeskaller op, som jeg viste dem og forklarede lidt om, blev de nysgerrige og begyndte selv at samle skaller op. Der gik lidt sport i det, hvem kunne finde den flotteste og den største, en konkurrence de selv startede. Andre ting blev herefter samlet op, hvad hørte ikke til på stranden. Da borgerne begyndte at blive rastløse, samlede vi alle tingene på jorden og undersøgte dem. Fik en snak om tingene. F.eks. blåmuslingen hvor nogle var åbne og nogle ikke, dem undersøgte vi. Jeg viste dem et billede af, hvordan de så ud, da vi i studiegruppen havde kogt nogle. 

Der findes desværre ingen billeder fra dagen, da jeg under aktiviteten, valgte at være med i nuet. Jeg ville ikke distraheres af at skulle tage billeder samt for at forhindre at mine borgere blev forstyrret af det. Der var ikke mulighed for at en anden studiemakker kunne deltage denne dag. 

 

Hvis vi bare får ting fortalt og ikke prøver dem fysisk, så forstår vi det ikke helt (Sølvik, 2011). Det betyder, at for at borgerne forstår det helt, bør de selv være med til at fange dem, koge dem og smage dem.

Det var et bevidst valg at tage borgerne med ud i naturen, i dette tilfælde Åbæk, i og med naturen er et sted som indbyder til deltagelse og samvær som igen åbner op for social læring (Sølvik, 2011). Her samarbejder borgerne om at finde tingene i naturen, herefter spiller de sammen. Borgerne er i bevægelse når de skal finde forskellige ting i naturen, op og ned af bakkerne i skoven, gå i sandet på stranden, vinden som skifter, om det er åben landskab eller mellem træerne. Maurice Merleau-Ponty snakker om den levende krop, hvordan vi som mennesker oplever verden gennem sansning. For at kunne reflektere over en oplevelse skal der være en kropslig sansning. "Kroppen søger en mening i mødet med omverdenen" (Sølvik, 2011). Et væsentligt punkt i kropsfænomenologien er, hvordan vi interagerer og deltager kropsligt med omverdenen. Iflg. Merleau-Ponty sker der altid interaktion med andre ved kropslig aktivitet, da det er socialt (Sølvik, 2011). Interaktionen mig og borgerne imellem var mere uformel end hjemme, vore faste roller var glemt og alle var mere afslappede. Ved at bevæge os i naturen, lærer vi nye ting om os selv, andre muskler i kroppen og vores mentale grænse. Hvilken forståelse, læring og erfaringer den enkelte får ud af oplevelsen, bestemmes af graden for aktiv deltagelse og bevægelse. Hvis vi bare får ting fortalt og ikke prøver dem fysisk, så forstår vi det ikke helt (Sølvik, 2011). Ved at borgerne får lov at holde de forskellige ting i hånden og derved sanse dem får de en større forståelse af dem, end hvis vi havde set på et billede.

VENDESPIL

Dette spil kan laves ude i naturen uden forarbejde, da materialerne er til stede i skoven/naturen. Der kræves to at hver ting, nogle store blade, bark eller andet stort som kan dække tingene. (Eller tag plastikkopper med hjemmefra, som vi har gjort).

Der findes to af hver ting fra skoven/naturen, enten af personalet eller af borgerne for at give dem et medansvar og inddrage dem i det. For at udvikle ejerskab for projektet og for at skabe en ændring af kompetencer, skal borgerne/børnene inddrages i processen. Medbestemmelse er afgørende for, at der opstår og udvikles engagement (Jensen, 2010).

Tingene er her kommet i plastikkrus og stillet med bunden i vejret. Hvis det er muligt ude i skoven at finde nogle store blade eller andet, kan tingene gemmes under disse i stedet for. Hvor mange ting der skal være i spillet afhænger af, hvilke borgere/børn vi har med.

Der tages efter tur, to kopper/blade væk, hvis der er to ens ting under, må de fjernes = et stik. Den som får flest ens har vundet. Hver ting der vendes skal/kan navngives enten af personalet eller af borgeren. Dette gøres for at give borgerne en viden om de forskellige ting der findes i skoven/naturen.

Naturspil i børnehaven

Vi har endnu ikke haft mulighed for at tage vores anden målgruppe, børnehavebørn, med ud på biotopen. For at forberede dem og skabe et lille kendskab til naturens dyr og planter har vi lavet et par spil til institutionen. Disse træner barnets visuelle, auditive og taktile sanser i fællesskab med andre, hvor det sociale samspil trænes ved at vente på tur, hjælpe hinanden med at benævne tingene og komme med små fortællinger til hinanden fra den enkeltes oplevelses- og erfaringsverden fra strand og skov. 

Målgruppen er børn i to en halv til tre en halv års alderen, som er ved at udvikle sprog og sprogbrug og  det er derfor vigtigt, at personalet understøtter legen/spillet ved at benævne tingene. 

"Sproget hjælper os til at få begreber på det, vi oplever eller føler. Begreberne er vigtige for, at vi kan forstå og håndtere det, der foregår i os selv, og det, der foregår i andre mennesker," siger Theresa Schilhab (Beckett, 2019).

Memory

Børnene vender to kort ad gangen

Personalet benævner, hvad billedet præsenterer

 barnet gentager navnet på planten/dyret

Findes to ens, har man et stik og er på tur igen.

Hvem mon får flest stik og vinder?

Billedlotteri

Et barn trækker et kort og personalet benævner

Barnet gentager ved at spørge "hvem har ..." og viser kortet 

Hvem mon først har fuldt kort?

Følekasse

Fundene fra stranden præsenteres for børnene, der ivrigt føler, ser, lugter, sætter spontant tungen på skallernerne, så de smager og benævner eller spørger, hvad de forskellige ting er. 

Kropslig internalisering udvider forståelsen af et ord/begreb og det vi som små har internaliseret kropsligt, emotionelt og sanseligt, glemmer vi ikke så let (Beckett, 2019).

Et ord, der beskriver en genstand, f.eks. en musling, er ikke blot et ord, men forbindes med farve, form, smag, lugt osv. Keld Fredens kalder dette fænomen for rekursivitet, hvor ord skaber adgang til en række sanselige erfaringer og dermed skærper selve sansningen og skaber større sammenhæng (Fredens, 2018)

Dette stemmer overens med hvad Sølvik siger: Hvis vi bare får ting fortalt og ikke prøver dem fysisk så forstår vi det ikke helt (Sølvik, 2011).

Barnet putter hænderne ind i kassens to huller

Får en af naturgenstandene i hænderne og føler på den

så gættes der, hvad det mon er for en ting

Mon der er gættet rigtigt?

Aktivitet 2

Perler af ler

Denne aktivitets formål er at opleve med krop og sanser udfra ovenstående teori.

Formålet med aktiviteten er, at lære børnene, at naturen byder på en række materialer, som kan være nyttige for os og vi kan fremstille noget ud fra. John Dewey taler om learning by doing, dvs. at for at kunne lære noget, må man gøre det. "Et første stadium" i det at lære/erfare noget, er at anvende kroppen og håndtere materialer og der igennem opnå en fortrolighed med det som vi ønsker at lære om omverdenen (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015, s. 43). 

Vi har taget borgerne med ud til vores biotop ved Åbæk strand

Her har vi fundet ler

Ler tager ud af skrænten ved Åbæk

som jeg har taget med hen i børnehaven

Der trilles flittigt og begejstret kugler

Som skal blive til perler

Så laver vi hul i

Et lille udkast 

Perlerne puttes i en kagedåse med visne blade og der laves huller i låget

Kagedåsen placeres, så den får indirekte varme en halv times tid

Herefter stilles kagedåsen direkte ind i gløderne i ca. en time

Perlerne blev fine og der var ingen der revnede

Børnene kalder stolt på andre børn, som ikke har deltaget og siger med store øjne; "kom og se, hvad vi har lavet ud af ler, der er samlet ved stranden!"

Efter afkøling sætter børnene perlerne på en snor (finmotorik)

Og laver en lille halskæde, som de stolt tager med hjem

Litteraturliste

Beckett, T. (2019, 9. april). Børn udvikler sig med kroppen forrest. Danmarks evalueringsinstitut.           https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/boern-udvikler-sig-kroppen-forrest

Ejbye-Ernst, N og Stockholm, D. (2015). Natur og udeliv. (s. 26-52). Hans Reitzels Forlag

Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest (s. 151-178). Hans Reitzels Forlag

Jensen, B. B. (2010). Sundhedspædagogik, handlekompetencer og sundhedsbegreber. I: G. Niklasson (Red.). Den sunde krop i bevægelse - grundbog i linjefaget. (s. 49-65). Frydenlund.

Klafki,W. (1983). Kategorial dannelse. I: Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik (s.33   -63). Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Klafki, W. (1983). Kategorial dannelse. I:

Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T.   og Therkelsen, B. (Red.). Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse, s. 80-92.                       Handicapidrættens Videnscenter

Forslag til andre aktiviteter, som vi vil afprøve senere

En snor med poser på som skal følges og tingene i poserne benævnes for at komme videre. Eller tingene skal huskes, når man når slutningen af snoren. En mulighed for mindre børn er at der mellem poserne ligger en lignende ting (eller flere forskellige), som de må samle op og tage med. 

Hvad findes hvor - skov eller vand

Trold af blade: Find en masse blade som lægges på en lille plads på jorden så det forestiller en klovn

Collage: Lav en collage af forskellige blade som er samlet i skoven. Find ud af hvad det forskellige er. Noter det