Friluftstur med bål
Forud for turen
Målet for turen er, at tilegne os viden og erfaring omkring optænding af bål i naturen, samt at møde naturen og alle dens indtryk, få brugt vores sanser, følelser, krop og tanker, da dette er en del af dét, og opleve naturen (Tordsen, B. 2006. s. 23). Dette underbygges af Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) som siger “Den kropslige sansning er dermed en forudsætning for at reflektere over oplevelsen”(Sølvik, R. 2011. s. 81).
Dernæst, at tilberede mad og hvordan man gør og hvad man skal tage højde for. Vi anser denne kompetence som primær, hvis vi vil overleve i naturen…..men nu skal vi jo ikke overnatte i dagevis, så mon ikke det går. Overvejelserne går snarere på, det pædagogiske aspekt og den målgruppe vi vil arbejde med. Vi arbejder med borgere med autisme og psykisk sårbare borgere. Derfor er det meget vigtigt, at være et skridt forud og velforberedt. Det kræver, at vi som pædagoger har tilegnet os nødvendige kompetencer for at kunne gennemføre en aktivitet og helst have afprøvet aktiviteten på forhånd, da tøven og usikkerhed om noget fra vores side hurtigt vil forplante sig som utryghed hos netop denne målgruppe, så gode relationer er vigtige, for at holde borgerne trygge ved aktiviteten. Aktiviteter i naturen giver gode muligheder for at skabe relationer, men naturen som relationsskaber kan ikke stå alene, så vi skal som pædagoger være opmærksomme på vores egen evne til at skabe relationer og dermed skabe et tryghedsskabende miljø (Sølvik, R. 2011. s. 91).
Det er ligeledes vigtigt at vi indpasser friluftslivs aktiviteten, til vores institutionelle arbejdsformer, således at de nødvendige ressourcer er til rådighed og målene med aktiviteten kan opnås uden at gå på kompromis med disse (Tordsen, B. 2006. s. 13). En aktivitet som foregår i naturen skaber forudsætninger for et sundere liv og kan ses som en del af behandling og rehabilitering i forebyggelsespoltikkens øjemed (Bentsen, P., Andkjær, S. og Ejbye-Ernst, N. 2009. s. 55).
Aktiviteten
Bålmad er bevidst valgt, da vores borgere er svære at motivere til noget ukendt. De har dog en stor fælles lidenskab for mad. Vi har derfor et håb og en forventning om, at kunne fange deres opmærksomhed og interesse med denne aktivitet. Aktiviteten indeholder flere kompetence og læringsgivende elementer, som samarbejde, deltagelse og udvikling af sociale færdigheder, dette sker bl.a ved samarbejde omkring dét at tænde bålet og holde det i gang (Sølvik, R. 2011. s. 87). Netop det at deltage er en vigtig forudsætning for læring og ved deltagelse i praksisfællesskaber, som i det her tilfælde er bålmad, skabes netop denne forudsætning, da opgaven skal løses i fællesskab via deltagelse og samarbejde (Sølvik, R. 2011. s. 81).
Der er mange læringsaspekter i denne aktivitet, men det er vigtigt for os, at præsentere borgerne for andre måder og steder at tilberede mad end blot hjemme i køkkenet på komfuret.
Forberedelse
Det kræver lidt forberedende arbejde, når et bål skal startes op med succes.
Der snittes små hakker i optændingspindene, for at øge træets overflade og dermed fremme antændelsesprocessen. Det ligner små "grantræer".
Vi snitter spåner af små fyrretræspinde
Bålet
Her ses forskellige materialer, som vi vil forsøge at bruge til at starte bålet op med. Nederst, træspåner, kogler fra rødgran, mos, fyrretræskogler, afspidsning fra juletræer og øverst de snittede "grantræs-pinde"
Vi lagde en bund af avispapir, for at få en tør bund at starte op på. Dernæst lagde vi to kævler træ overfor hinanden for at få lidt læ til opstart. Første opstartsforsøg er med mos, men det ulmer kun og slår ikke flamme.
Dernæst afprøver vi afspidsnings-spåner fra juletræerne, men det ulmer ligeledes kun.
Fyrretræsspånerne antænder med det samme og vi tilføjer vores "grantræs-pinde", så de danner en pyramide. Bålet slår lue på få sekunder og går ikke ud igen.
Vi bygger et "pagodebål" op, idet vi stavler brænde op i en firkant omkring pyramiden, lidt som i "klods-major". På den måde opnår vi en bred varme, der er velegnet til at tilberede mad på.
Vi afprøvede træ, som var fældet indenfor et år, for at se, om træets tørretid havde en reel betydning for afbrændingsprocessen. Brændet så umiddelbart tørt ud, men på billedet ses tydeligt, at varmen fik fugten til at trække ud til træets overflade. Det sydede, der var en betragtelig røgudvikling og flammerne tog ikke rigtig fat. Træet med lang tørretid tændte derimod uden problemer, vi kunne atter se hinanden og stå tæt omkring bålet.
Bålmad
Snobrød
Vi afprøver, om der er forskel på at bage snobrød over flammer kontra over gløder.
Efter ca. 12 minutter er snobrødet bagt over ild færdig. Det har en mat lysbrun farve, er meget hård og smager røget.
Snobrød bagt ca. 10 minutter over gløder. Dejen hæver mere og brødet får en jævn gylden farve og smager ikke helt så røget.
Kartoffel med æg
Vi udhuler en bagekartoffel og slår et æg ud i den og lægger toppen på igen.
Kartoflen stilles direkte ind i gløderne i ca. 26 minutter. Lidt salt og så er ægget perfekt, det inderste af kartoflen kunne også spises.
Efter godt en times tid, er der fine gløder. Æg i alupande, der får indirekte varme fra gløderne i ca. 15 minutter, før det er færdigt.
Koglebomber
Vi fremstiller "kogle-bomber" til at starte bål op med ved at smelte stearinstumper i en gammel gryde, binde bomuldssnor om koglerne og dyppe dem i den smeltede stearin. Stearinen sydede, når koglen kom ned i og hæftede ikke godt.
Vi valgte, at lade stearinen afkøle i ca. 10 minutter og fik så et fint resultat.
Vi brugte koglebomberne til at starte bålet som vi brugte til brænding af lerperler. (se aktiviteter)
Kogte blåmuslinger
Vi sætter en gryde med vand over til kogning.
Når vandet koger kommes blåmuslinger i, som langsomt åbner sig. 
Refleksioner
Tina: Vejret er stille, så godt at tænde op. Vi har fundet forskellige ting til at starte bål op med og jeg er faktisk overrasket over, at kun en af tingene virkede, selvom alle materialer er tørre. Mos ulmer kun. Det samme gør afspidsning af juletræerne og her havde jeg nok forventet lidt flamme. At starte op med spåner, som vi har snittet og derefter putte små “juletræer-pinde” på virkede optimalt. Det tændte på få sekunder og gik ikke ud igen. Vi har haft en rigtig hyggelig dag. Der er ikke så koldt, som jeg havde forventet og tiden går hurtig. Der er stille og hyggeligt og en meget afslappet stemning. Hverdagen er lagt på hylden for en stund eller flere. En slags time-out fra stress og jag. Vi taler meget sammen, kommunikerer os frem til handling/løsning og refleksion over resultatet. Vi er vandt til ugentligt at kommunikere mange timer via diverse medier, men denne form for kommunikation omkring praksisafprøvning i den frie natur har en helt anden karakter. Vi har lært en anden side af hinanden at kende, grint og hygget. "Batterierne" er ladet op igen.
Susanne: Først er vi ved Åbæk for at finde muslinger. Det småregner, men mærker det ikke, nyder lyden af vandet, som slår mod strandkanten og stilheden. Mågernes kalden og vindens susen i trækronerne. Kan mærke at, selv om vi havde en del ting vi gerne vil have afprøvet, så føler jeg mig utrolig afslappet. Mere i balance med mig selv. Selv om vi snakker en del om, hvordan og hvad vi skal gøre, så har jeg nydt stilheden. Hvis det giver mening. Glemmer tiden og stressen fra dagligdagen. Blev overrasket over, hvordan lyset er svundet ind, uden at jeg har opdaget det. Maden vi fik tilberedt over bålet, smager bedre end mad fra køkkenet, selv om det er mere simpelt mad. Alle mine sanser er mere åbne og jeg hører, føler og smager alt mere end normalt. Da dagen var slut, havde jeg en dejlig følelse i kroppen, jeg var træt på en god måde, men alligevel fyldt op med ny energi. Thordsen teori på
Jacob: Perioden op til turen husker jeg som stressende, at finde tiden i min travle corona prægede hverdag, virkede umuligt, men nu er jeg her og fokus er flyttet fra alt det der skal nås, til at være i nuet. Opgaverne er simple, det er hyggeligt og koldt, men jeg lægger ikke mærke til kulden på samme måde som jeg havde forestillet mig, den er blevet sekundær og målet er er blevet tydeligere, nu hvor jeg står i det. Udfordringen har for mig været, at få det gjort, at prioritere det frem for noget andet og netop denne prioritering, har gjort det svært for mig og glæde mig til det eller se frem til det. Men når jeg er i det, kan mærke bålet, kan dufte maden og glæder mig til at smage den, så forstår jeg bedre, hvad det er, så mange mennesker sætter pris på ved denne form for aktivitet/livsstil. Det er lidt ligesom at være på ferie, man glemmer hverdagens sure pligter. og kan med god samvittighed udskyde noget andet, man egentlig føler er vigtigere rent praktisk. Men på trods af, at denne udskydelse, måske medfører ekstraarbejde, så har man mere overskud til, at få det gjort efterfølgende.
Litteraturliste:
Bentsen, P., Andkjær, S. og Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv og mangfoldighed. I: Friluftsliv. Natur, samfund og pædagogik (s. 47-63). Kbh.: Munksgaard.ISBN: 9788762807587
Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter. ISBN: 978-87-90388-18-8
Tordsson, B. (2006). Hvad er "friluftslivets pædagogik"? I: Perspektiv på friluftslivets pædagogik (1. udg., s. 11-31). CVU Sønderjylland. ISBN: 8799126818
Kommentarer
Send en kommentar